Vores Vision
Vores vision er at lave humoristisk og finurligt dukketeater for børn og deres voksne, som afspejler og sætter spørgsmålstegn ved den verden og det samfund, vi lever i.
Vi forsøger med et glimt i øjet at reflektere over de store følelser og tanker, som både børn og voksne kan have. Derfor fortæller vi historier om emner som genbrug, identitet og ensomhed i børnehøjde.
Vi bruger en blanding af akrobatik, ordleg, musik og selvfølgelig dukker, til at fortælle vores historier.
Vi laver turnéteater og vores vision er at skabe scenekunst, der spilles både i Sverige og resten af Norden såvel som i Danmark.